|
|
|
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
for Birkedalhuset ApS
Læs om prisgaranti her.
§ 1. Almindelige bestemmelser
Fravigelse af nærværende betingelser gælder kun, når det skriftligt aftales mellem køber og Birkedalhuset ApS, f.eks. ved angivelse i tilbud, ordrebekræftelse eller på anden utvetydig måde.
Udtrykket "arbejdsdage" forstås som mandage til og med fredage, der ikke er helligdage. Juleaftensdag, nytårsaftensdag samt alle dage i industriferien regnes endvidere ikke som arbejdsdage.
Såfremt andet ikke er bestemt i nærværende salgs- og leveringsbetingelser finder dansk rets almindelige regler anven-delse.
§ 2. Råhus
Kontrakten om levering af råhus i byggesæt, herunder levering af vinduer, døre, isolering og tag indgås på
baggrund af tegninger og materialebeskrivelse for byggesættet.
I tillæg til kontrakten kan indgås aftale om købers ønsker til ændringer. Tillægget indgår efter parternes underskrift som en del af kontrakten.
Købers efterfølgende ønsker til ændringer efter underskrift af tillægget er Birkedalhuset ApS ikke forpligtet til
at udføre som en del af kontrakten.
§ 3. Byggegrund, fundament, byggetilladelse mv.
Forhold vedrørende byggegrund, byggevand, byggestrøm, adgangsforhold, fundament, byggetilladelse, jordbundsunder-søgelser, forundersøgelser, afsætning af grunden, skelpæle, tilslutningsafgifter mv. er
Birkedalhuset ApS uvedkommende.
§ 4. Købesummen
Købesummen udgøres af pris i henhold til kontrakt samt pris i tillæg til kontrakt.
Købesummen omfatter alene levering af råhus i byggesæt på leveringsadressen i henhold til beskrivelse i
kontrakten samt nærværende betingelser.
Købesummen omfatter således eksempelvis ikke:
-
udgifter til arbejde i forbindelse med opførelse og opsætning af råhus,
-
udgifter til arbejde i forbindelse med installation af hårde hvidevarer med videre,
-
udgifter til arbejde i forbindelse med installation og etablering af el-, vvs- og varmeinstallationer
-
udgifter til landinspektør,
-
udgifter til jordbundsundersøgelser,
-
etablering og nedgravning af stikledninger,
-
afgifter og indskud vedrørende kloak, vand, el, gas, fjernvarme og offentlige værker i øvrigt,
-
gebyr til byggetilladelse, approbation af kloak, skorsten og lignende offentlige godkendelser,
-
udgifter i forbindelse med finansiering og evt. sikkerhedsstillelse,
-
el, gas, varme og vand i opførelsestiden,
-
etablering af fortov, vejanlæg og lignende,
-
øgede omkostninger som følge af ændring af merværdiafgiften (moms), byggeloven, bygningsreglementet eller andre offentlige forskrifter,
-
ekstrafundering og pilotering,
-
rydning af byggefelt, etablering af tilkørselsveje samt udlægning af jernplader,
-
etablering af byggestrøm og byggevand, afløbsledninger, drænledninger og faskine
§ 5. Fortrydelsesret
I henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv. kap 3 er køber berettiget til at
træde tilbage fra den indgåede aftale (fortrydelsesret), såfremt Birkedalhuset ApS modtager skriftlig meddelelse herom inden 6 hver-dage efter aftalens indgåelse. Inden fortrydelsesfristen begynder at løbe, skal
Birkedalhuset ApS give køber oplysning om fortrydelsesretten i et særskilt dokument.
§ 6. Levering
Levering af råhus i byggesæt skal ske i overensstemmelse med kontrakten.
Levering sker på den af køber anviste adresse ved aflæsning af råhus i byggesæt.
Køber skal sørge for, at adgangsvej til anvist plads / leveringsadressen er fast, idet levering sker med lastbil.
Køber skal endvidere sørge for, at plant areal på min. 10 x 10 meter er ryddet og tilgængeligt, idet levering af råhus i byggesæt vil ske på dette areal.
Såfremt køber ikke overholder forpligtelse til at sørge for egnet plads til levering, er Birkedalhuset ApS berettiget
til at foretage levering på nærmeste egnede plads efter eget valg eller at nægte aflæsning. Omkostninger i denne forbindelse påhviler køber. Kræver køber levering på anvist plads på trods af pladsens uegnethed, hæfter køber for alle skader og omkostninger, herunder evt. fritrækning af lastbil, den af køber krævede levering måtte påføre Birkedalhuset ApS.
Køber bærer ansvaret og risikoen for det leverede efter aflæsning på anvist plads. Køber skal således selv sørge
for sikring, afdækning og lignende samt forsikring af det leverede.
Køber er forpligtet til straks at undersøge det leverede for fejl og mangler. Reklamationer skal ske ved skriftlig meddelel-se herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget.
§ 7. Ændringer
Aftale om ændringer skal ske skriftligt. Såfremt pris herfor ikke aftales på samtidig med aftale om ændringer, er køber forpligtet til at betale efter regning. Nærværende betingelser finder anvendelse på aftale om ændringer.
§ 8. Betaling
Køber skal inden 7 dage efter kontraktens underskrivelse forudbetale 25 % af købesummen inkl. tillæg inkl. moms. Beløbet forrentes ikke og Birkedalhuset ApS kan frit råde over beløbet.
Køber kan frigøre sig fra forudbetalingsforpligtelsen ved at stille bankgaranti for hele købesummen.
Køber skal senest samtidig med levering betale 75 % af købesummen inkl. tillæg inkl. moms. Såfremt køber ikke inden levering ved bankoverførsel eller lignende har foretaget betaling, kan betaling alene ske kontant eller ved banknoteret check.
Hvis der ved aftale om tillæg til kontrakten ikke er truffet aftale om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves
7 dage inden aftalt leveringstidspunkt.
§ 9. Birkedalhuset ApSs ret til at standse levering
Såfremt køber ikke betaler i henhold til nærværende betingelser kan Birkedalhuset ApS standse levering øjeblikkeligt uden forudgående varsel til køber. Birkedalhuset ApS er dog forpligtet til skriftligt at underrette køber om standsning af levering.
Birkedalhuset ApS kan endvidere straks standse levering ved købers konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis
der åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller købers økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand til at opfylde kontrakten. Det er dog en betingelse, at køber ikke har
stillet - eller på Birke-dalhuset ApSs opfordring ikke straks stiller - bankgaranti eller lignende betryggende
sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af kontrakten.
§ 10. Birkedalhuset ApSs ret til tidsfristforlængelse
Birkedalhuset ApS har ret til forlængelse af aftalt leveringstid ved forsinkelse, der er en følge af
-
aftalte ændringer,
-
købers forhold, herunder manglende eller mangelfuld mulighed for levering, arbejder som køber selv
udfører el-ler lader andre udføre, og som griber forstyrrende ind i Birkedalhuset ApSs levering,
-
forhold, for hvilke Birkedalhuset ApS ikke ansvarlig, og over hvilke Birkedalhuset ApS ikke er herre,
som f.eks., men ikke begrænset hertil, krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout, hærværk, tyveri og trafikuheld,
-
usædvanlige vejrforhold for årstiden og egnen som f.eks., men ikke begrænset hertil, nedbør, lav temperatur, stærk vind, som forhindrer eller forsinker levering,
-
offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes Birkedalhuset ApSs forhold,
-
at køber ikke i henhold til § 8 betaler rettidigt.
Køber skal skriftligt underrettes, hvis Birkedalhuset ApS kræver fristforlængelse.
§ 11. Birkedalhuset ApSs hæftelse ved forsinkelse
Ved væsentlig forsinkelse med levering ud over 8 arbejdsdage, som skyldes Birkedalhuset ApS, har køber krav
på en dagbod på 1 ‰ af købesummen ekskl. moms pr. arbejdsdag.
Birkedalhuset ApSs erstatningsansvar er begrænset til dagboden.
§ 12. Afhjælpning af mangler
Birkedalhuset ApS har pligt og ret til at afhjælpe materialemangler, herunder foretage supplerende levering.
Birkedalhuset ApS skal give køber skriftlig meddelelse, når materialemangler er afhjulpet.
§ 13. Mangler påvist efter levering
Birkedalhuset ApS har i 5 år efter aflevering pligt og ret til at afhjælpe materialemangler.
Køber kan kun påberåbe sig sådanne materialemangler, hvis Birkedalhuset ApS har fået skriftlig meddelelse
herom inden rimelig tid efter, at materialemanglerne er eller burde være opdaget.
Der aftales en frist til Birkedalhuset ApSs afhjælpning af påviste materialemangler. Fristens længde fastsættes under hensyntagen til materialemanglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt. Birkedalhuset ApS skal give køber skriftlig meddelelse, når materialemanglerne er afhjulpet.
§ 14. Mangler efter afhjælpningsfristens udløb
Hvis køber efter Birkedalhuset ApSs meddelelse om udbedring af materialemangler ikke mener, at materialemanglerne er afhjulpet, skal køber inden 10 dage skriftligt meddele Birkedalhuset ApS, hvilke materialemangler der stadig påberå-bes. Sker dette ikke anses materialemanglerne for udbedret.
Afhjælper Birkedalhuset ApS herefter ikke straks de påviste materialemangler, har køber ret til at lade dem
udbedre for Birkedalhuset ApSs regning eller kræve afslag i købesummen.
§ 15. Birkedalhuset ApSs ansvar for følgeskader
Birkedalhuset ApS hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Birkedalhuset ApSs erstatningsansvar for forsinkelse er begrænset til dagbod.
§ 16. Mangelsansvarets ophør
Købers krav mod Birkedalhuset ApS som følge af materialemangler skal fremsættes senest 5 år efter levering.
Efter dette tidspunkt kan køber ikke rejse krav mod Birkedalhuset ApS.
§ 17. Prisgaranti
Birkedalhuset stiller prisgaranti til rådighed for alle kunder bosiddende i danmark. Det betyder, at vi kan tilbyde dig den samme pris som en konkurrent på et givent produkt, hvis det overholder disse krav:
-
Birkedalhusets produkt skal være identisk med det fundne produkt
-
Produktet skal være til salg i danmark, og til en specifik pris inkl. levering.
-
Prisen på det konkurrende produkt må ikke være en del af et begrænset tilbud(eks. køtilbud eller "begrænset lagerantal").
|